PolitikPosted by Jesper Kiel Saturday, October 31 2009 16:12:58Nu har byrådet gennem, de seneste 4 år trukket Nordre Skole vd næsen. Nu skal der ske noget. Derfor var det fedt at aktivitetsudvalget på skolen have arrangeret aktion i dag , hvor vi malede vinduer m.m.. Hvis Venstre i Svendborg havde samme instilling til skolen, havde første spadestik været taget. I dag står vi uden tegninger eller budget til en ny skole - Kun valgløfterne.
Jeg håber vælgerne kan gennemskue det. Enhedslisten og dem vi er i valgforbund med er enige om at skolen skal stå klar inden næste valg, hvis vi får flertal - det må man jo håbe.
PolitikPosted by Jesper Kiel Wednesday, June 11 2008 23:46:54Jeg har det svært med at bestemte mennesker skulle være født til bestemte roller her i livet. Det går stik imod min socialistiske opfattelse af, at skal have lige muligheder. Derfor er jeg modstander af det indiske kastesystem, at palæstinensere ikke har samme rettigheder i deres eget land som israelere har, jeg er imod når nogen tvinges til at blive gift med deres kusine og jeg er imod racisme og diskrimination. Derfor er jeg også imod tanken om, at nogen er født til at være konger og andre til at være undersåtter. I Danmark har kongehuset ingen reel betydning, og så alligevel skal dronningen underskrive alle love. En besynderlig konstruktion som vel ingen ville forslå, hvis den skulle indføres i dag. Hvis grundloven skulle skrives på ny, skulle der så stå: ”Familien Frederiksen står for at underskrive alle love, hilse på alle andre statsoverhoveder samt aflægge provinserne jævnlige besøg”?
Jeg ved godt folket elsker kongehuset – og fred være med det. Dem der ville, kunne jo betale til det på samme vis som man betaler kirkeskat, men dronninger, prinser og prinsesser hører til i eventyr og ikke i grundloven. Det danske kongehus er og bliver en forældet institution, som alene bæres oppe af deres personlige folkelige popularitet, som igen bliver holdt ved lige af al den offentlige opmærksomhed og formelle anerkendelse. Derfor kan vi fra Enhedslistens side ikke deltage i al den formelle festivitas, der er omkring kronprinseparrets besøg i Svendborg 18. juni. Det er jo det eneste der holder liv i denne antikverede institution. Derfor skal Frederik og Mary såmænd ikke tage det personligt, når jeg ikke dukker op til hverken modtagelse, middag eller souper på kongeskibet. Tværtimod, jeg respekterer dem som ligeværdige personer, som burde have samme pligter og rettigheder som alle andre i Danmark. Republik - Ja tak!
PolitikPosted by Jesper Kiel Thursday, April 24 2008 13:25:03Jeg er med de strejkende hele vejen og hvis regeringen griber, mener jeg at andre faggrupper må svare igen med strejker. Hvis ikke vi forsvarer strejkevåbnet mister pressionsmidlet som kan skaffe resultater ved forhandslingsbordet.
Og så må regeringen ellers bare punge ud. Den kunne jo ophæve skattelettelserne til de rigste - det kunne snildt betale bedre løn til de lavestlønnede.
PolitikPosted by Jesper Kiel Thursday, February 28 2008 22:39:45Enhedslisten gennemfører en urafstemning den kommende tid om hvem, der skal være folketingskandidater i de mest sikre kredse og suppleantposterne samme steder.
Jeg stiller op endnu en gang:
Opstilling til urafstemning
Jesper Kiel
Enhedslisten skal igen i front mod at EU får mere magt, den boldbane må vi ikke overlade til Dansk Folkeparti, nu da SF er villig til at give købe på næsten alle EU-forbeholdene.
Vi skal fortsætte med at tage kampen mod den yderste højre hvad enten, det er Hizb-ut-tahrir eller nazisterne. Men vi skal aldrig forfalde til demagogiske platheder, der appellerer fremmedfrygten.
Den kampplads overlader vi til Villy og Pia.
Enhedslisten skal knytte an til den kamp for velfærdssamfundet, som fagbevægelse, studenterbevægelse m.fl. kæmper i dag. Det er den bevægelse som kan fjerne fundamentet for Fogh.
Enhedslisten skal fortsætte sin kamp for en miljø- og klimaindsats, som reelt løser problemerne og ikke bare skal bruges til at pudse glorien.
Jeg har været optrådt som stedfortræder for vores fynske folketingsmedlemmer gennem tiden Søren Kolstrup, Pernille og Rune. Den tjans tager jeg gerne, hvis vi igen vinder et mandat på Fyn – og det skal vi. Det vil jeg gøre mit for.
Det var ordene resten må I selv finde - tjek min optræden hist og her:
- i Svendborg byråd m.m. på: svendborg.enhedslisten.dk
- Stil evt. spørgsmål på: blog.jesperkiel.dk
Jeg er 42 år bor i Svendborg sammen med min kæreste og to drenge. Er udlært maskinarbejder, senere internetudvikler og nu ansat i it-fagforeningen PROSA.
Hvis du har spørgsmål kan du jo stiller spørgsmål - så må jeg jo svare for mig.
PolitikPosted by Jesper Kiel Sunday, November 04 2007 22:02:53Akutfunktionen på sygehuset i Svendborg er reddet med sygehusforliget. Det er en fantastisk god nyhed, men alligevel vil jeg dryppe lidt malurt i bægeret. Fødeafdelingen Svendborg er ikke sikret i fremtiden og det velfungerende rygcenter i Ringe bliver nedlagt. Enhedslisten er imod at nedlægge akutfunktioner i de større byer – ikke bare i Svendborg. Sygehusforliget nedlægger akutfunktion i Vejle og planlægger et nyt Sygehus på en pløjemark mellem Aabenraa og Sønderborg. Derfor er Enhedslisten som eneste parti ikke med i sygehusforliget og vil kæmpe for at vi får en anden regering. Vi skal have en regering, der ikke trækker udokumenterede krav om befolkningsunderlag ned over regionernes arbejde. For sandheden er at hele denne centraliseringsproces er sat i gang af regeringen. De har bare beordret regionerne af føre kniven - og det siger vi nej tak til. Enhedslisten siger hvad vi mener - gør hvad vi siger!
Af Jesper Kiel, folketingskandidat for Enhedslisten i Svendborgkredsen
Læserbrev til Fyns Amts Avis
PolitikPosted by Jesper Kiel Thursday, November 01 2007 13:14:45 Partierne fra SF til Dansk Folkeparti har siden 1994 været med satspuljeforliget. Det går kort sagt ud på alle satser for dagpenge, SU og pensioner udhules. Satserne følgerne ikke lønudviklingen og en arbejdsløs på dagpenge har således mistet 7000 kr. årligt som følge at satspuljetyveriet. Det er kun Enhedslisten som ikke har deltaget i dette organiserede tyveri. Vi vil faktisk gå den stik modsatte vej. Vi mener ikke at nogen skal have mindre end 13.500 kr. om måneden at leve for. Det vil sige alle skal op på dagpengeniveau. Til orientering får man på starthjælp 5638 pr. måned. (alle tal er før skat) Enhedslisten vil altså forbedre forholdene for pensionister, studerende og kontanthjælpsmodtagere ganske gevaldigt. Det er et løft som selvfølgelig vil tage flere år. Men første skridt skal altså være at stoppe tyveriet – derfor er Enhedslisten så nødvendig!
PolitikPosted by Jesper Kiel Monday, October 29 2007 23:53:2024-års-reglen er og bliver et af de mere perverse udtryk for regeringens og ikke mindst Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Desværre er Socialdemokraterne også med på den galej.
Det er for så vidt ikke noget galt i at SF og de Radikale gerne vil med i en regering. Men det er beskæmmende at de giver køb på krav om at få droppet 24-års-reglen.At forhindre unge mennesker i at kunne bo med den, de elsker, alene af den grund, at den ene af dem er udlænding - det må vel kaldes diskrimination.Regeringens påstand om, at 24-års-reglen er lavet for at forhindre tvangsægteskaber, har ingen gang på jorden. Det kan bagkvinden bag den fremmedfjendske regel, Pia Kjærsgaard, tale med om:
"Stramningerne i reglerne om familiesammenføring blev først og fremmest indført for at få sat en stopper for den tilstrømning af udlændinge, som var ved at tvinge hele vores velfærdssamfund i knæ."Enhedslisten er ikke til at lokke. Vi vil af med 24-års-reglen og tilknytningskravet. Vi ændrer ikke politik af hensyn til ministerdrømme.
Læserbrev til Fyns Amts Avis 29. oktober 2007
Af Jesper Kiel, folketingskandidat i Svendborgkredsen for Enhedslisten
PolitikPosted by Jesper Kiel Monday, October 29 2007 11:43:37Anders Fogh ud at jogge i Svendborg i eftermiddag og han skal da endelig løbe lidt rundt, men han kan ikke løbe fra at have trukket Danamark med ind i to krige. Han kan heller ikke løbe fra at have løjet - det var ikke masseødelæggelsesvåben i Irak.